Tapas

Danskerne har taget traditionen med at spise tapas til sig. Mange  af os har stået ved en bar i Andalusien og spist de lækreste, farverige og smagfulde små retter og drukket en kold fadøl eller et glas vin til. Tapas er små serveringer, men det er også en kultur og en livsstil, der er umiskendelig spansk.

Tapas varierer fra region til region. I Baskerlandet betegnes tapas som pintxos og er fingermad bestående af brød med noget lækkert ovenpå, og det hele holdes sammen af en tandstikker. Andre steder i Spanien kaldes brød med noget ovenpå, men uden tandstikkeren, for montaditos.

Men uanset om de kaldes tapas, pintxos eller montaditos, så er det den uformelle måde, de serveres og spises på, der gør de her små bidder synonyme med en afslappet og positiv atmosfære omkring det at spise og drikke. Og spanierne har udvidet konceptet med de små retter, så det både er en social begivenhed og en gastronomisk kunstform.

Denne bog indeholder 100 opskrifter på klassiske spanske tapasretter. Udover opskrifter og fotos indeholder bogen en række historier om tapaskultur, spansk vin, verdens bedste skinke, sherry og meget mere.

lammekød – en kogebog fyldt med smag og inspiration.

Med lammekød udgiver Per H. Jacobsen en inspirerende kogebog, der samler mere end 70 opskrifter med det møre og smagfulde kød. Bogen viser, hvor alsidigt lammekød kan tilberedes – fra klassiske retter som moussaka og shepherd’s pie til moderne fortolkninger og krydrede specialiteter fra Danmark til Middelhavet og Mellemøsten.

Opskrifterne spænder fra hurtige hverdagsretter til festlige stege og langsomme simreretter. Alle er lette at gå til og ledsaget af tips, der hjælper både den rutinerede og den nysgerrige kok til at få det bedste frem i råvaren.

lammekød er en bog for alle, der holder af gode råvarer og gerne vil opdage nye smagsoplevelser.