Biografi: Walking the Amazon

jan 2, 2016 | Oversat

Oversat fra engelsk til dansk

Walking the Amazon – 860 dage til fods langs Amazonfloden er en beretning om verdens første ekspedition af sin slags. Den tager læserne på en af de mest dristige rejser langs verdens længste flod, gennem de biologisk mest mangfoldige levesteder på jorden. 860 dages gåtur fra Amazonflodens udspring i Peru til udløbet i Atlanterhavet.

Da Ed Stafford begyndte sit forsøg på at blive den første mand nogensinde til at gå hele længden af Amazon-floden troede han, at det kunne gøres på cirka 12 måneder. Næsten to og et halvt år senere, havde han krydset Sydamerika, fra Stillehavet til Atlanterhavet og mundingen af den kolossale flod, til fods.

Med fare som en konstant følgesvend – der var døgnet rundt risiko for at møde alligatorer, jaguarer, giftslanger og elektriske ål, for ikke at nævne kampen for at overvinde fysiske skader og overleve i de ubarmhjertige tropiske storme – krævede Ed Staffords rejse ekstrem fysisk og mental styrke. Indfødte stammer advarede ham ofte om at han ville dø, hvis han fortsatte gennem deres land. Ed oplevede både at blive forfulgt af machetesvingende stammefolk og at blive tilbageholdt for mord!

“Man må aldrig lade mænd tilbringe for meget tid alene sammen, for så finder de bare på alle mulige vanvittige projekter for at bevise deres styrke og mod. For eksempel at vandre hele vejen langs Amazonfloden fra Peru i vest til det brasilianske delta i øst.” Weekendavisen

“Godt oversat, fine nuancer i sproget og i det hele taget en god fortælling,” Bogsyn.

“For fans af ekstreme eventyr … bogen er spændende læsning … Der er mange læsere til denne type bøger, og her er en fin en af slagsen”. Bibliotekerne.

“At vandre fra Stillehavet over Andesbjergene og langs hele længden af Amazonfloden til Atlanterhavet er virkelig ekstraordinært …” Sir Ranulph Fiennes

“Et af de dristigste eventyr i vor tid.” Bear Grylls

Udkom i 2015

Written by

Related Posts

Lidt efter lidt …

Lidt efter lidt …

Oversat fra norsk ’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå  udenfor, og hvad der...

læs mere
ADHD

ADHD

Oversat fra norsk ’ADHD – viden og redskaber til at mestre livet’. Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke...

læs mere
En middag i Rom

En middag i Rom

Oversat fra norsk En middag i Rom er en unik fagbog om gastronomi, kulturhistorie, verdenshistorie o.m.a. Det er en original form Andreas Viestad har fundet og bogen er både velskrevet, informativ og tankevækkende. “Der er mere historie i en tallerken med pasta end i...

læs mere

0 kommentarer