Fagbog: Mavebogen – En vej til at elske din krop

Oversat fra norsk

Dette er ikke en selvhjælpsbog eller en fagbog skrevet af en specialist eller ekspert, men en personlig beretning om kropshad og selvforagt. Det er forfatter Hildes Østbys egen historie om hvordan det på hendes 45 års fødselsdag går op for hende, at hun har hadet sin mave og sin krop i 30 år. Størstedelen af hendes dyrebare liv har været styret af et forsøg på at kontrollere den krop hun i stedet burde omfavne og elske.

Østby begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I Kvinders sociale kontrol af hinanden? Hun leder efter løsningerne og finder overraskende svar.

Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet til livmoren og fordøjelsen, være usynlig? Mavebogen er en antislankebog og en hyldest til livet og kærligheden og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop.

lammekød – en kogebog fyldt med smag og inspiration.

Med lammekød udgiver Per H. Jacobsen en inspirerende kogebog, der samler mere end 70 opskrifter med det møre og smagfulde kød. Bogen viser, hvor alsidigt lammekød kan tilberedes – fra klassiske retter som moussaka og shepherd’s pie til moderne fortolkninger og krydrede specialiteter fra Danmark til Middelhavet og Mellemøsten.

Opskrifterne spænder fra hurtige hverdagsretter til festlige stege og langsomme simreretter. Alle er lette at gå til og ledsaget af tips, der hjælper både den rutinerede og den nysgerrige kok til at få det bedste frem i råvaren.

lammekød er en bog for alle, der holder af gode råvarer og gerne vil opdage nye smagsoplevelser.