Oversat fra norsk
’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen.
Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip.
”’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en roman om ikke blot at bide smerten i sig, men også om at opsøge smerten og bryde sin tilværelse ned i manglende tro på, at man fortjener bedre. Fortællingen står stærkt og har trods brutaliteten håbet som udgang. Selvom man befinder sig i mørket, behøver man ikke blive der, og når øjnene har vænnet sig til mørket, kan de atter finde vej ud.” Modspor
”Det er en fortvivlende bog. Det er også en af de mest hudløse og overbevisende bøger, jeg længe har læst. Hovedpersonen er ikke spor sympatisk, han er kontrollerende, besidderisk og uærlig, men man forstår ham, hvorfor han handler, som han gør, og hvorfor det ikke kan være anderledes”. POV
”Bogen er skrevet i et ligefremt sprog, hvor både morens sygdom og Damjans sexliv beskrives ret direkte. Nogle læsere vil nok synes, at visse beskrivelser er for udpenslede, men det giver historien en autentisk tone og er med til at gøre læsningen interessant og vedkommende. Med temaer som homoseksualitet, psykisk sygdom og det at være anderledes har forfatteren mange tematikker i luften. Alt gribes dog fint og gør bogen til en spændende debut”. Bibliotekerne
Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.
0 kommentarer