I Spaniens sydligste by Tarifa stod jeg for nylig i en af byens gamle barer og nød “una cana” – en lille iskold fadøl. Ved siden af stod Pepe, ubestemmelig af alder, men nok nærmere firs end tres år. En tynd, knoglet mand med få tænder i munden og nogle spillende varme øjne under kasketten. “Manana va a volver el Levante”, sagde han, og de øvrige ældre mænd i baren nikkede bekræftende.

“Det er mange år siden Levante har blæst rigtig stærkt, men i år vender det”, uddybede Pepe.

Levante er vinden. Der blæser fra øst, fra der hvor solen står op, “levantar” på spansk. Enten blæser vinden fra øst, Levante, eller også fra vest, Poniente. Dage uden blæst er sjældne på disse kanter.

Poniente er den blideste vind. Den kommer ind fra Atlanterhavet, fyldt med fugt og salt og er især i vinterhalvåret vigtig for den sparsomme vegetation langs Costa de la Luz, lyskysten, som er den kyststrækning, der strækker sig fra Spaniens sydligste punkt Tarifa langs Atlanterhavet, til den når den portugisiske grænse.

Levante er vildere og barskere og er et produkt af et højtryk over den nordafrikanske kyst, der får de varme luftmasser til at bevæge sig vestpå mod lavtrykket, og inde i tragten mellem de andalusiske bjerge mod nord og Rif bjergene i Marokko mod syd får vinden en enorm hastighed og styrke. Effekten er stærkest ved Tarifa, hvor der kun er ti kilometer over til den marokkanske kyst. 50 kilometer længere væk langs kysten er vindhastigheden ofte faldet til det halve. Og hvis du bevæger dig 10 kilometer ind i landet er vinden nærmest væk.

Ifølge det spanske meteorologiske institut blæser Levante i gennemsnit 165 dage om året, hyppigst mellem april og oktober. Vindhastigheden er i snit på 40 kilometer i timen, men den når ind imellem hastigheder på helt op til 120 km. i timen. Her er den primære årsag til at den smukke Costa de la Lux indtil for 10 år siden var nærmest fri for feriebebyggelser, og de lange sandstrande kun befolket af windsurfere og deres udstyr.

Levante kan sammenlignes med en vinterstorm ved Vesterhavet. I Andalusien blæser den med samme kraft om sommeren, men den varme og tørre vind, der nogen gange hersker 14 dage uden pause kan gøre en nærmest desperat. Du kan ikke være på strandene på grund af sandfygning, og er du inden døre klaprer alt der sidder løst på huset konstant døgnet rundt.

Ikke uden grund kalder man Levante for dødens vind. Langs Costa de la Luz findes den højeste selvmordsfrekvens i hele Spanien. Man siger at både mennesker og dyr bliver sære og smågale når Levante blæser i lang tid ad gangen. Og når Levante holder pause, så tager Poniente ofte over

Men det var på grund af Levante, at Tarifa i slutningen af firserne tiltrak surfere fra hele verden. “The High Wind Area” blev grobund for en voksende turisme med rod i windsurfing. I begyndelsen var der hvert år internationale mesterskaber i Tarifa, og i baglandet ligger i dag verdens største vindmøllepark.

Men de senere år er hardcore windsurferne forsvundet, og de internationale mesterskaber flyttet fra Tarifa. I stedet ser man tusinder af kite-surfere, der kræver mindre vind. Samtidig er byerne langs Costa de la Luz vokset og befolket med englændere, tyskere, franskmænd og skandinaver.

Andalusien er ved for alvor at forandre sig og blive til Europas Florida. Som i USA et sted, hvor modne, velhavende mennesker vælger at købe bolig, de fleste for at bo der permanent. I et EU med Schengen-aftale er der nærmest tag-selv-bord for EU-borgere, hvis pengepungen er stor nok. Især byerne Sanlucar de Barremeda, Conil de la Frontera, Vejer de la Frontera og Zahara de los Atunes er i disse år ved at blive omdannet til ghettoer for nordeuropæere på flugt fra stress, regnbyger og manglende sol ned til en mere tilbagelænet livsstil med sol året rundt.

Der findes helt grelle eksempler som en landsby tæt på Costa de la Luz, der i dag er helt overtaget af englændere. Her bor briter dør om dør, taler kun engelsk, har oprettet en engelsk skole, læser kun engelske aviser og ser kun engelsk tv. “Vi er ikke kommet for at blive spaniere. Vi er kun kommet for at nyde solen og strandene”, sagde en af indbyggerne for nylig til BBC.

Men måske har de mange nordeuropæere gjort regning uden vært.

Ifølge Pepe har Levante nemlig ikke blæst med normal kraft de seneste syv år. Men alt tyder på at det kan være ved at vende igen. Som ægteskaber opererer med syvårs krise, så har meteorologien også sin syvårs cyklus. Nogle meteorologer mener at verdens vindsystemer skifter hvert syvende år. På Costa de la Luz har man de seneste syv år haft Levante i light udgaven. Mange dage med blæsevejr, men også mange dage uden vind eller med svag vind. Men i år skifter det sandsynligvis til Levante i den heavy udgave, som i uger ad gangen omdanner stranden til ren sandblæsning og gør folk smågale.

Eller som Pepe siger: “Måske Levante kan blæse englænderne og tyskerne hjem igen.”