Kunstneren Louis Marcussen, bedre kendt som Ovartaci, var uddannet malersvend og rejste 31 år gammel til Argentina, hvor han opholdt sig i 3 år. Under opholdet dér blev han psykisk syg. Kort efter hjemkomsten i 1929 blev han indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han opholdt sig indtil sin død, 91 år gammel i 1985.

Hvad ikke så mange ved er, at Ovartaci gennem 10 år boede på det psykiatriske plejehjem Dalstrup på Norddjursland, hvor han havde sin mest produktive periode. Her dekorerede Ovartaci plejehjemmets kapel med en kvindelig Kristus og feminine engle. Kunstværket blev kalket over, men er nu restaureret.

“Jeg dekorerede kapellet I Dalstrup. Jeg fik et lille kapel at male, jeg fik jo en tegning af inspektør Haraldsen, det var med Jesu Kristi fødsel. Jeg ville jo ikke male Jesu Kristi med skæg, men jeg malede Jesu Kristi uden skæg, og det gik meget godt et stykke tid.”

Året er 1932 og den skizofrene kunstner Luis Marcussen, der kaldte sig Ovartaci, var dengang 38 år gammel. Efter tvangsindlæggelsen i 1929 på Psykiatrisk Hospital i Rosskov ved Århus var han i en periode indelåst og sagde selv, at han fik bank af plejerne. I 1932 flyttede Ovartaci ud på det psykiatriske plejehjem Dalstrup ved Grenaa, hvor han boede de næste 10 år.

– Kategorien af patienter på Dalstrup var dengang dem, som man opgav at behandle. Og Ovartaci nægtede hårdnakket enhver form for behandling, fortæller tidligere overlæge på Psykiatrisk Hospital, Johannes Nielsen.

”En dag overtaler doktor Gulstad mig til at komme ud på Dalstrup. ”Kunne de Ikke?” Jo, det havde jeg da ikke noget imod at komme ud på landet og kikke mig om.”

De ti år på det øde beliggende Dalstrup på Norddjursland blev de mest produktive i kunstneren Ovartacis liv. Han malede, byggede komplicerede maskiner, udformede mandshøje dukker og skar fantasifulde figurer ud af træ. Samtidig havde Ovartaci ubegrænset frihed og cyklede ofte ud til Kattegat, hvor han svømmede lange ture i havet.

Usædvanligt talent

På Dalstrup øjnede man et usædvanligt kunstnerisk talent og man gav Ovartaci opgaven at udsmykke plejehjemmets kapel. Kalkmaleriet tog fire måneder at fuldføre og i denne periode arbejdede Ovartaci i døgndrift. Da det stod færdigt var væggen ved indgangsdøren dekoreret med undersøiske væsener, der repræsenterede dødsriget. Sidevæggene var kunstfærdigt udsmykkede med tidselmønstre og på kapellets endevæg tronede Jesus flankeret af to engle.

Udsmykningen vakte stor opmærksomhed og pressen mødte op i stort antal. Ganske usædvanligt for den tid berømmes den skizofrene malers arbejde, og Ovartaci fik en grammofon af inspektør Haraldsen som tak for indsatsen. Folk strømmede til fra nær og fjern for at beundre kapellets indre og stedet blev et flittigt benyttet udflugtsmål for skoleklasser.

Men så var det, på en mørk vinternat, at Jesus viste sig for Ovartaci. Jesus kritiserede Ovartaci for at have malet ham på en galeanstalt.

”…Jeg skal stå nede ved ligene, der er både tossede og døde, det vil jeg ikke…tag mig ud.”

Ovartaci reagerede prompte. Han stod op midt om natten, gik ned i kapellet og skrabte Jesus ud af maleriet. Derefter erstattede han Guds søn med en nøgen kvinde. Næste morgen blev der vild opstandelse på Dalstrup. Inspektøren blev rasende, præsten blev tilkaldt og pedellen dækkede maleriets nøgne kvindekrop med et stykke stof. Til sidst bøjede alle sig dog for Ovartaci og accepterede, at Jesus havde vist sig i et syn, og de overtalte Ovartaci til at genetablere Jesus-figuren på kapellets vægge.

Feminine engle

Ovartaci gik med til at fjerne den nøgne kvinde, men på en betingelse: At han måtte ændre på hele udsmykningen. Dog ville han love, at han ikke igen ville male en nøgen kvindekrop.

Da den nye/ændrede udsmykning var færdig fremstod den endnu mere fantasifuld og smukkere end første udgaven. Men Jesus var fortsat påfaldende kvindelig. Han/hun havde dog tøj på, men vendte nu ryggen til og var på vej ud af maleriet. Og de to engle var blevet gamle og hulkindede og iført højhælede sko.

– Ovartaci var dybt fascineret af det kvindelige. For ham var kvinder de egentlige mennesker, de mest begavede og de bedste til at give og tage imod. Og så var kvinder ikke plaget af at skulle være machoagtige, siger Johannes Nielsen, om den stærke feminine side af den skizofrene kunstner der efter perioden på Dalstrup fik Ovartaci til at amputere sin penis.

Med den nye Jesus-figur og den nye dekoration havde Ovartaci overholdt sin del af aftalen, men inspektør Haraldsen overholdt ikke sin. Hverken han eller Dalstrups præst kunne acceptere den kvindelige Jesus-figur eller de bizarre engle. Figurerne fik en syrebehandling og alt blev kalket hvidt

”Jeg blomstrede kapellet i Dalstrup og alt er vist nok skrabet ned…Jeg har ikke været der siden.”

I 1942 blev Ovartaci sendt retur til Psykiatrisk Hospital i Risskov med den begrundelse, at de lokale beboere mente, at Ovartaci havde seksuel omgang med sine dukker.

– Det er jo latterligt. Ovartaci kyssede og krammede måske sine dukker, men husk på, at dengang var der ingen følelsesmæssige relationer mellem personale og patienter, siger Johannes Nielsen.

Fascinerende mand

Børge Schmidt, der er født og opvokset i landsbyen Dalstrup, var kun fire år da Ovartaci ankom til byens psykiatriske plejehjem. Men Ovartaci var i Dalstrup indtil Børge Schmidt var 14 år gammel og derfor husker han tydeligt maleren og især hans specielle forhold til sine dukker.

– Han havde én bestemt dukke, som han kælkede med om vinteren. Og om sommeren cyklede han rundt med den. Blandt andet var den med når, Ovartaci var ude ved havet for at svømme, siger Børge Schmidt.

Patienterne på Dalstrup var en anerkendt del af lokalsamfundet, og der var, ifølge Børgen Schmidt, stor tillid mellem landsbyens beboere og plejehjemmets beboere. Man så ofte patienter fungere som babysittere og gå rundt med byens mindste og deres barnevogne.

Ovartaci var ikke en, som børnene talte så meget med, men han var en fascinerende mand, specielt fordi han kunne bygge fantasifulde maskiner.

– Jeg husker engang han havde lavet en dampmaskine, som han sad og kørte med uden for på græsplænen. Da Ovartaci så os børn bad han os om at passe maskinen, mens han gik op for at spise. Og så sad vi der og holdt maskinen i gang for ham, fortæller Børge Schmidt.

Han erindrer tydeligt Ovartacis udsmykning af kapellet. De fantasifulde mønstre og figurer står stærkt i Børge Schmidts hukommelse. Men Ovartaci satte også sit præg på en række private hjem i Dalstrup. Børge Schmidt havde en fætter i hvis barneværelse Ovartaci havde malet ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” på den ene endevæg. Og på en af gårdene var den fine stue pyntet med et landskabsmaleri af den skizofrene kunstner.

Selv om Ovartaci havde ti meget produktive år på Dalstrup, hvor han skabte et utal af malerier, skulpturer, maskiner, dukketeatre og meget andet, er der i dag næsten intet tilbage. Ovartacis store produktion blev bogstaveligt talt sænket i mosen.

– Det var jo fuldkommen tåbeligt, men mange opfattede dengang Ovartacis kunst, som en slags sindssyg djævelskab, mener Johannes Nielsen.

I dag er Ovartacis udsmykning af kapellet i Dalstrup nænsomt restaureret under ledelse af chefkonservator ved Den Gamle By i Århus, Lars Vester Jacobsen.

Citater fra bogen ”Ovartaci” af Johannes Nielsen.