Luis Barragan blev født i Mexico i 1902, og havde ikke nogen decideret arkitektuddannelse. Han var uddannet ingeniør, men fulgte undervejs i studiet timer i tegning og kunsthistorie.
Barragan var aristokrat, havde penge nok og kunne derfor efter ingeniøruddannelsen rejse til Europa, hvor han lærte fransk, gik på kunstudstillinger og hjembragte en mængde litteratur om arkitektur. Bl.a. om patioen.
Da han vendte hjem til Mexico, fortsatte han med en selvuddannelse til arkitekt. Han var meget interesseret i den arabiske arkitektur, og i Frankrig havde han set malerier af Ferdinand Bac. Mødet med Bacs fantastiske haver befriede ham for en masse traditionelle ideer, og fik ham til at indse vigtigheden af fantasien og skabelsen af bestemte slags atmosfærer eller stemninger, som gav folk mulighed for at leve både komfortabelt og funktionelt i deres hjem.
Efter en studierejse til USA begyndte han mellem 1936-40 at designe huse og mindre bygninger. Elementer fra Bac, den nordafrikanske og spanske arkitektur mente Barragan at kunne bruge i Mexico. Han følte, at det var vigtigt at give et sted, eks. en patio et stænk af fortryllelse og at etablere et forhold mellem huset og haven ved at etablere noget af haven i rummene selv. Dette ses tydeligt i hans eget hus designet i 1943, som han boede i til sin død. Dette hus udtrykker hans egen smag, ideer om komfort og sans for nostalgi.
Folkelig arkitektur
Nostalgien kom fra Barragans beundring af den folkelige mexicanske arkitektur. For ham var det en skatkiste af huse med farver, rum og håndværksmæssig kunnen. Barragan søgte efter en oprindelighed. Den fandt han i disse arbejderkvarterer og indianerlandsbyer og i det mexicanske landskab. Og den fandt han i erindringen om de lavmælte rum mellem huse og gader i hans fødeby Mazamitla.
Han optog disse elementer i sit arkitektoniske sprog og visualiserede disse i sine haver, patioer, fontæner og boliger, som alle var designet med det formål at styrke menneskets sjæl. Han var meget imod brugen af store glaspartier, som på det tidspunkt var meget moderne. Han mente, at vi derved ville miste sansen for det intime liv og blive presset til at leve et offentligt liv væk fra hjemmet.
Det lavmælte og det religiøse
Barragan har aldrig haft en speciel metode, men har foretrukket at lade sig guide af sin intuition. Han har aldrig defineret koncepter om skønhed eller stil, men har sagt, at ting som skønhed og stil skal føles og sanses.
Barragan forsøgte at udvikle en mexicansk arkitektur baseret på den folkelige tradition i Mexico, Spanien og Nordafrika kombineret med inspirationen fra modernismen samt sin fascination af og kærlighed til mystikken, skønheden, stilheden, det lavmælte og det religiøse.
0 kommentarer