Sønderjylland er grænseland

Sønderjylland er præget af at være et grænseland. Nederlaget ved Dybbøl i 1864 flyttede grænsen op til Kongeåen, 6.000 sønderjyske mænd døde under 1. Verdenskrig i tysk tjeneste, og landsdelen blev først dansk igen i 1920. I Sønderjylland har man en helt enestående natur som Vadehavet, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og Det Sønderjyske Kaffebord, der har rødder i den danske nationalitetskamp

Af Per H. Jacobsen

Sønderjylland er de landsdele, der efter Genforeningen i 1920, igen blev en del af Danmark efter at have været under tysk styre siden 1864. Det er et område, der strækker sig fra Kongeåen ned til den dansk-tyske grænse. I Tyskland er der stadig mange, der kalder området for Nordslesvig. Der bor 250.000 mennesker i Sønderjylland, og heraf tilhører 15.000 det tyske mindretal.

Ringridning og det sønderjyske kaffebord

I Sønderjylland er ringriderfester en gammel tradition med rødder i middelalderen, og hver by afholder sin egen. De største ringriderfester foregår i Aabenraa og Sønderborg. Her deltager ca. 500 ryttere i imponerende ringrideroptog. På Ringridermuseet i Sønderborg kan man få mere viden om traditionen. En anden lokal tradition er sønderjysk kaffebord. Det hedder sådan, selvom det egentlig er kagerne, der har hovedrollen. Bag bagværket gemmer sig en mere alvorlig historie, der har rødder i den danske nationalitetskamp i landsdelen. Efter 1864 begyndte danskerne at holde nationale møder på kroerne. Tyskerne forbød møderne, så i stedet mødtes sønderjyderne i forsamlingshuse til kaffebord, hvor man hver især tog en kage med. I dag er Det Sønderjyske Kaffebord blevet en institution i landsdelen.

Det sønderjyske fusionskøkken og spegepølserne

Sønderjylland har mange gourmetrestauranter, og man går både nye veje og værner om de gamle sønderjyske opskrifter. Landsdelen har en frugtbar landbrugsjord, producerer velsmagende marsklam, og det omkringliggende hav giver adgang til østers, muslinger og friskfangede fisk. Det sønderjyske køkken er et fusionskøkken, fordi det har fået en solid tysk påvirkning. Man spiser mange kålretter, røgede pølser, skinker og sursøde supper. Sønderjyder har gennem tiden uddannet sig til pølsemager i Tyskland, og mange kender den berømte sønderjyske spegepølse, kartoffelpølser, kålpølser og ringriderpølser. Generelt indeholder pølserne fra Sønderjylland mindre mel og færre tilsætningsstoffer end andre steder i landet, og slagterne trækker på opskrifter, der er gået i arv i generationer.

Vadehavet, marsklandet og Sort Sol

Den danske del af Vadehavet blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et exceptionelt bevaringsværdigt naturområde. Området er en del af Nationalpark Vadehavet. Det har betydet en mængde nye turister fra hele verden, der hvert år rejser til Sønderjylland for at opleve den enestående natur, hvor mellem 10 og 12 mio fugle årligt passerer på træk. Vadehavets dynamik med tidevandet skaber samtidig et område, man kalder for marsken. Den havnære marsk, som man har afvandet ved hjælp af diger, er frugtbar og har i mange år været brugt til græsning af husdyr. I dag er det primært store fåreflokke. Sort Sol er et af de mest mest forunderlige syn i den danske natur. Begrebet har fået sit navn efter, at himlen og den nedgående sol farves helt sort, når enorme flokke af stære søger efter insekter. Fænomenet kan opleves flere steder i Sønderjylland.

Landets ældste hovedstad, møbelarkitekten og endeløse sandstrande

Landets ældste købstad Tønder har et stort museumskompleks, der rummer henholdsvis kunst, kulturhistorie og en permanent udstilling med værker af byens stolte søn, møbelarkitekten Hans Wegner. Ude vestpå ligger marskbyen Højer beskyttet mod Vesterhavet af et dige. I Løgumkloster byggede cisterciensermunke i 1200-tallet en imponerende kirke. I Møgeltønder ligger Schackenborg Slot og en række meget velbevarede murstenshuse fra 1700-tallet. Skærbæk, der ligger lidt nordpå, er kendt for sin væveskole, hvor kvinder fra egnen omkring år 1900 fremstillede ”Skærbæk-tæpperne”, der er et hovedværk inden for jugendstilen. På Rømø er der endeløse sandstrande og fantastiske naturoplevelser.

Søfartsbyer, Danmarks nationalæble og Martin Luther

Ved østkysten ligger Aabenraa, der i 1800-tallet havde ikke mindre end seks skibsværfter. Skibe fra Aabenraa sejlede over hele kloden, og sømændene hjembragte spændende ting fra hele verden. Det er også her, man finder Brundlund Slot, som dronning Margrethe den I grundlagde i 1400-tallet. Det er i dag kunstmuseum. Sønderborg på Als var også engang en vigtig søfartsby. På Als ligger Augustenborg Slot, der en overgang fungerede som psykiatrisk hospital. Gråsten er mest kendt for sit slot, som kongefamilien bruger som sommerresidens. Danmarks nationalæble gråsten-æblet er fremavlet omkring år 1700 i slottets frugthave. Længere nordpå ligger Haderslev, hvor domkirken troner over byen. Det var her man i 1525 – godt 10 år før resten af Danmark – indførte reformationen og Martin Luthers lære.