Tadao Andos tre kirker
Mount Rokko (1986), Church of the Water (1988) og Church of the Light (1989) er tre kirker, som Ando har designet. Disse tre kirkers rumlige konstruktion hviler på den samme model. Den artikulerer tre forskellige faser i en progression, som er etableret gradvist og hierarkisk fra det udvendige og ind mod hjertet af helligdommen.
Mount Rokko og Church of the Water er lokaliseret i omgivelser, der før var domineret af naturen Church of the Light er bygget i en villaforstad til Osaka. Her er problemet lidt anderledes, men fremgangsmåden basalt set den samme.
Første fase; isolering af et naturelement
Hver bygnings område defineres af en rektangulær mur, som både isolerer og artikulerer dets kontekst. Den rumlige grænse efterlades ufærdig, det lukkede areal er åbent men orienteret. Dets funktion er at fremkalde et brud mellem to forskellige naturer. På den ene side den følsomme, håndgribelige manifestation af natur. På den anden side den indvendige, transcenderende verden. To sider af samme virkelighed; den profane og den hellige. Men der er et brud i planen og derfor, til at begynde med, en skjult indvendig helligdom, der kun åbenbares gradvist.
For at bekræfte denne symbolske distance mellem det udvendige, specifikke landskab og det redefinerede, indre abstrakte vælger og isolerer Ando et specifikt naturelement: Jorden på Mount Rokko, vandet på Church of the Water og lyset i Osaka. Fragmenterede, ukomplette images af bygningen er blandet med omgivelsernes landskab. Lyden af vinden i træerne, lys og skyggers leg på jorden eller betonskærme, samt det karakteristiske nærvær af årstid. Alt dette vækker en dyb opmærksomhed af flygtighed og tidens gang, som japanerne kalder for ”sabi”. Denne bevidsthedsstigning er den sensitive kraft i hele processen. Undervejs tabes de rumlige referencepunkter og selve ideen med destinationen i labyrinten af følelser og skiftende sindsstemninger, idet man gør sig parat til at møde et andet univers.
Anden fase; vejen til helligdommen
Det andet trin gennem de tre helligdomme er i Mount Rokko en lang korridor af mat glas, i Church of the Water et kubisk volumen, hvoraf det meste er glas højoplyst med fire kors placeret overfor hinanden i par og i Church of the Light et mellemliggende rum, som artikulerer en rektangulær mur med de simple volumener. Korridoren betragter Ando som et flygtigt rum, der repræsenterer kirkeskibet. Den er adskilt fra det sidste hellige rum men anviser retningen på “vejen”. For enden af korridoren er det indrammede image af himlen og Stillehavet.
På samme måde åbner Church of the Light sin indgang mod himlen, mens glasvolumet i Church of the Water dominerer den rolige overflade på søen. Dette rum er det kulminerende punkt ved ankomsten til Church of the Water. Adgangen sker via en spiraltrappe, der er centreret i en akse i centrum af de fire kors. Fra dette sted får man en fornemmelse, som om man svæver i luften og får kig ud over søen og skoven gennem fire glaspaneler, som er indrammet af metalkors. De fire cementkors ovenpå bygningen, ubetydeligt adskilt fra hinanden, danner et rum af stor, symbolsk spænding.
Sat sammen i deres fælles center rekonstruerer disse kors “the crismon”, det seksarmede kors, som symboliserer de seks rumlige retninger, altså en fuldkommen rumlighed.
Tredje fase; indtræden i helligdommen
Før man træder ind i helligdommen, ledes man fra korridoren på Mount Rokko gennem et komplet, sort rum. I Church of the Water går man via en nedadstigende spiral i modsat retning end den førstnævnte. I Church of the Light ledes man nedad og rundt via en betonmur. Den rumlige geometri nærmer sig i disse tilfælde en labyrint i tusmørke. Rummet etablerer en pause. En tid for stilhed og ro. Det er afslutningen på en rejse som fører hinsides den fysiske verden og dets lys.
Det hellige rum som vi dernæst oplever er et monolitisk, monokromatisk rum med en arketypisk, geometrisk renhed. Dets nøgne vægge reflekterer en underlig afklarethed, dets simpelhed kontrasterer rummene man møder ved ankomsten. I det hellige rums simpelhed tilhører det det stadie af lys, som definerer øjeblikket
Korset; det metafysiske centrum
Fælles for de tre kirker er, at korset repræsenterer centret og den symbolske akse. Dette tydeliggør korsets symbolske vigtighed i de tre helligdomme. Trods deres forskellige form, repræsenterer det altid det sande metafysiske centrum. Den arkitektoniske linie i disse tre kirker og den åndelige vej forenet med denne. synes nu meget klarere.
De tre trin beskriver analogt en trinvis ophøjelse gennem de tre fundamentale trin i tilværelsen: Følsom orden, subtil eller uhåndgribelig orden og metafysisk orden. Sidstnævnte korresponderende med den indvendige helligdom.